KROPSIDEAL

Når jeg hører ordet kropsideal, kommer jeg til at tænke på teenagere og medier. Folk stræber efter den perfekt krop, som næsten er umulig at opnå. Et kropsideal er det syn som vi har på den perfekte krop, som hverken er for tyk eller tynd.
Vores kropsidealer bliver mere og mere ekstreme og presser de unges selvværd.
At stræbe efter de perfekte krop kan ende utrolig galt, som vi har set massere af gange.

Landskabet i malerkunsten

1.Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet? 


- Landskabet blev først rigtigt accepteret i 1600 tallet. Før var landskabet er blot et slags sceneri af mindre vigtighed, hvori den religiøse eller moralske fortælling udfolder sig i. I 1600 ønskede man at fremhæve de religiøse værdier.

2.Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen? 


At det ikke blev anset som selvstændig motiv, men nærmere en baggrund for religiøse malerier.

3.Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig? 

I 1600 tallet skabte Jan van Goyen udbredelsen af landskabsmaleriet. En vandret horisontlinje, himlen træder meget i kræft. Dette skete i forbindelse med at borgerskabet fik flere penge.

4.Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende? 


Det er at det ikke er set før i den pågældende tidsalder. Derfor brød det det hurtig frem og skabte en ny storhedstid. Det var helt nyt fordi at man før kun havde set det i forbindelse med religiøst, og end ikke som et reelt landskab.

5.Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David 
Friedrichs ”Vandringsmanden”. 


Vandringsmanden er placeret højt på en klippe, hvor han skuer ud over bjergene og himlen. Vores synsvinkel er på højde med ham. Billedet er symmetrisk opbygget på den måde at vandringsmanden står i midten og der er klipper til højre og venstre, dog med en lille overvægt i venstre.

I det hele taget bærer maleriet et klart præg af mystik og modsætninger, således at naturen både fremstår farefuld og frygtindgydende og på den anden side fascinerende og dragende.

6.Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske 
landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners? 


De tilhører begge gruppen af romantiske landskabsmalere. Dog søger William Turner en større abstraktion end Friedrichs, hvor vandet og lyset og deres sammensmeltning spiller en væsentlig rolle.

Turner vægter mere i hvordan maleriet opleves som helhed end detaljegraden i de enkelte motivdele.

7.Hvad var formålet med danske nationalromantiske landskabsmalerier (s.23-24) 


Kunsterne ville gerne dramatisere den danske natur, ved at opstille det idyllisk for at fremhæve Danmark. Det var meget patriotisk, for de ville vise deres kærlighed til fædrelandet. De fik Danmark til at fremstå som et smukt land.

Analyseopgave; formal, betydning og social

Landskabet i kunsten 1600-1900

1. Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet? 

I 1300-tallet var landskabet er med til at skabe dybde i billedet. Landskabet antager blot at begivenheden fandt sted på jorden. 

2. Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?

Som i 1600-tallet var naturen ikke smuk osv. de betegnede naturen som vild utæmmet og fordærvet modsat de religiøse værdier. 

3. Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig? 

I 1600-tallets Holland blev borgerskabet i højere grad end kirken bestillere af kunsten, dette gav muligheden for udbredelsen af landskabsmalerierne. 

4. Hvad menes der med at landskabet som motiv er revolutionerende?

Det revolutionerende i maleriet er landskabet og motivet og det kunne genkendes af virkeligheden.  

Farvesymbolik øvelse

Sort/hvid

skygge og lys

Perspektiv tegning

fotoimpressionismeøvelse

Ovenstående billede er taget torsdag d 23/10 kl 7 om morgenen.
Dette billede er meget mørkt, himlen er helt mørk og selv om billedet ikke viser det så meget er der meget dis på billedet.
Derudover er der noget skarpt lys fra garager bag ved træet.

Dette billede er taget torsdag d 23/10 kl 14.
Himlen er lys og der er brug af flotte efterårs farver.

Dette billede er taget kl 17, her kan man se det er blevet mørkere udenfor. Farverne er imodsætning til ovenstående billede blevet mørkere. 

Det sidste billede er taget kl 22:00 Her kan man næsten ikke se træet, det hele er helt sort, dog er der et skarpt lys i baggrunden fra et anden hus og nogle garager. 

Visualiseringsøvelse (perspektivtegning)

Formålet med dette billede er at kunne forstå og forklare reglerne for linear / centralperspektiv.
På dette billede har jeg tegnet et rum, hvor man kan se dybden.
Jeg har brugt en horisontlinje først ud fra min øjenhøjde.
Derefter placere jeg mit forsvindingspunkt på min horisont linje. Mit forsvindingspunkt ligger en til venstre da jeg sad til venstre i forhold til endevægen.
Derefter tegner jeg orthogonalerne som rammer præcist i mine hjørner i forhold til endevægen.

sammenlignende formalanalyse

Det første billede var det ikke rigtigt repoussior fordi det var før renæssancen, 
Men i det anden billede, der var repoussoir fordi damen er fremme i billedet. 
Der er optiske gradienter fordi det øverst er meget lyse farver og det er meget sløret og nederst i billedet er det skarpe og mørke farver og meget detaljeret.

Mit dynamiske billede.  

Mit statiske billede. 

Tableau vivant billede

Artemisia Gentileschi: Judith dræber Holofernes (1612-21)

Billedet er dynamisk, fordi der er digonaler og en skæv trekant, mellem hovederne på de tre mennesker. 

sammenlignende billedanalyse

Elmgreen og Dragset, ”When a Country Falls in Love with it self”, fotografi, 2008
Her set vi et billede af den lille havfrue. Den lille havfrue er et symbol på danskhed som står i københavn.
 På billedet er der ikke brugt ret mange farver,

Dette billede kunne symbolisere at Danmark er alt for optaget i hvad vi allerede gør, så vi slet ikke ligger mærke til de forbedringer vi kunne lave i samfundet.

Vi er blevet alt for selvorienteret.

 

Salvador Dalí, ”Narcissus forvandling”, olie på lærred, 51,2 x 78,1 cm, 1937

Der er brugt en del flere farver på Salvador Dalí's billeder i forhold til Elmgreen og Dragsets billede
I baggrunden ses et skakspil , det symboliserer krig og det gode mod det onde.
Den første version af Narcissus er fremstillet i gule farver, hvilket betyder selvglæde. Derimod er version 2 malet i hvide farver, som betyder renhed og fødsel.

På begge billeder speljer de sig i sig selv, den lille havfrue kigger ind i et spejl og Narcissus speljer sig selv i sit speljbillede på vandet.

Selfie

Selvportrættet er taget d. 21 september. 

Mit navn er Emma og det er mig som er nr. 2 fra højre. Dette selfie fortæller noget om mig, fordi det viser at jeg elsker at bruge tid med mine venner, specielt de to piger på billedet.

Jeg elsker også at møde nye mennesker, dette viser billedet også fordi de to drenge på billedet er to udvekslingsstudenter vi tilfældigvis har mødt en aften. 

Ellers elsker jeg bare liv og glade dage, som billedet også stærkt udtrykker!