Oplevelse af bygningerne:
I forhold til CHP og ES museet, vil jeg sige at jeg følte mig bedst tilpas i det nye rum, altså enden af den underjordiske gang, der var meget dybde i rummet og højt til loftet.
Lyset faldt meget behageligt på hele museet, specielt i det nye rum, hvor prismen gav en behagelig og naturlig belysning.
Mht. til lyd, følte jeg mig også bedst tilpas i det nye rum, da agustikken var klart bedre. I den gamle afdeling var der meget rungende, og støj.
På Gymnasiet finder jeg mig bedst tilpas i kantinen. Her er en god belysning fra vinduerne ud til grønne gården. Rummet er igen stort og rummeligt, og der er ligeså højt til loftet.
Perspektivering:
Museet kunne godt minde mig om en kirke. Begge rum er meget åbne, der er altså ikke mange små lukkede rum. I kirker er der altid hvide vægge, som også forekommer på museet.
Om begge rum, kan man også sige at de ikke er praktiske. Væggene og gulvene er meget grove, og upraktiske mht til hvis der kom mange mennesker hver dag og rengøring. På museet er mening også at man selv skal gå rundt og danne sig indtryk og kigge på malerier ovs, det samme er vi en kirke, her sidder man og lytter og danner sig et indtryk. I begge bygninger er der en mening med at komme, folk fordyber sig og finder ro. Folk kommer altså i bygningerne, friviligt og af interesse.
Den gamle del af Gymnasiet minder mig om Skolen på Sønderager. Skolerne er bygget på samme tid, og tegnet af den samme arkitekt. Skolerne er begge bygget til praktisk brug. Her er mange små rum lavet til undervisning. Jeg synes også man kan føle sig lidt lukket inde i begge bygninger, men de rum og lange gange. Stadig er der en god belysning inde i rummene, da der er vinduer i alle lokaler, i begge bygninger.
I forhold til CHP og ES museet, vil jeg sige at jeg følte mig bedst tilpas i det nye rum, altså enden af den underjordiske gang, der var meget dybde i rummet og højt til loftet.
Lyset faldt meget behageligt på hele museet, specielt i det nye rum, hvor prismen gav en behagelig og naturlig belysning.
Mht. til lyd, følte jeg mig også bedst tilpas i det nye rum, da agustikken var klart bedre. I den gamle afdeling var der meget rungende, og støj.
På Gymnasiet finder jeg mig bedst tilpas i kantinen. Her er en god belysning fra vinduerne ud til grønne gården. Rummet er igen stort og rummeligt, og der er ligeså højt til loftet.
Perspektivering:
Museet kunne godt minde mig om en kirke. Begge rum er meget åbne, der er altså ikke mange små lukkede rum. I kirker er der altid hvide vægge, som også forekommer på museet.
Om begge rum, kan man også sige at de ikke er praktiske. Væggene og gulvene er meget grove, og upraktiske mht til hvis der kom mange mennesker hver dag og rengøring. På museet er mening også at man selv skal gå rundt og danne sig indtryk og kigge på malerier ovs, det samme er vi en kirke, her sidder man og lytter og danner sig et indtryk. I begge bygninger er der en mening med at komme, folk fordyber sig og finder ro. Folk kommer altså i bygningerne, friviligt og af interesse.
Den gamle del af Gymnasiet minder mig om Skolen på Sønderager. Skolerne er bygget på samme tid, og tegnet af den samme arkitekt. Skolerne er begge bygget til praktisk brug. Her er mange små rum lavet til undervisning. Jeg synes også man kan føle sig lidt lukket inde i begge bygninger, men de rum og lange gange. Stadig er der en god belysning inde i rummene, da der er vinduer i alle lokaler, i begge bygninger.
